Bibliotekutdanning 2005

Bibliotekaren og det private arbejdsmarked

Undersøgelsen viser - når det gælder de privatansattes arbejdsopgaver - at

1. systematiseringsarbejde

suppleret med delfunktioner i retning af

2. indsamling af information og/eller distribution

synes at udgøre en central del af arbejdet blandt en meget stor andel af respondenterne. Derudover ... især

3. implementering af IT-systemer
4. dokumentstyring
5. arkivarbejde
6. supportfunktioner
7. ledelsesarbejde
8. redaktionelt arbejde

og yderligere - men måske i mindre omfang ...

9. webmaster-arbejde
10. sagsbehandling
11. ophavs-copyright varetagelse
12. salgsarbejde og
13. undervisning

.. de privatansattes arbejdsfunktion synes at blive oplevet som integreret i virksomhedens hverdag. Dette gælder ... også mere specifikt i forbindelsen med funktionens ”nærhed” til virksomhedens IT-udvikling. Der er dog kun en mindre andel, der har ledelsesansvar for virksomhedens IT-strategi eller deltager i besluttende møder om virksomhedens IT-udvikling.

Branchemæssigt set er de 349 respondenter fordelt på alle de nævnte typer af brancher. Her skiller dog ´IT-udrustninger og programmer´ (15%), ´telekommunikation´ (12%) og endelig respektiv ´mineralolie, kemi, plast´ (hvilket synes især at være medicinalindustrien) (10%) og ´forlag´ (10%) sig ud (se figur).

Mange af stillingsbetegnelserne, som respondenter opgiver, er individuelle. Der anvendes ord som

1. advisory support specialist,
2. billedkonsulent,
3. datakonsulent,
4. implementeringskonsulent,
5. medieovervåger,
6. patent librarian,
7. presales systemkonsulent,
8. produktchef, servicekonsulent,
9. strategisk planner,
10. usability specialist

og meget mere. Som sagt er der dog en ganske stor andel, der - eventuelt sammen med andet - benytter ordet bibliotekar (43%).

Rapport for undersøgelsen af Trine Schreiber, Danmarks Biblioteksskole. Institut for Biblioteksudvikling. Marts 2000

Samordna opptak

Samordna opptak: generell økning på 9%. Størst tilbakegang for

• landbruksutdanning: -20%
• bibliotekarutdanning: -19 %
• sivilingeniørutdanning: -12 %

Treårig bibliotekarutdanning (130 plasser)

• 234 primærsøkere i 2000
• 222 i 2001
• 272 i 2002
• 296 i 2003
• 235 i 2004
• 222 til treårig + 18 til ettårig i 2005

Medier og kommunikasjon (JBI - treårig - x plasser

• 233 i 2004
• 220 i 2005

Arkiv og dokumentasjon (JBI - 20 plasser)

• 55 i 2003
• 61 i 2004
• 85 i 2005

Dokumentasjonsvitenskap (Tromsø)

• 17 i 2003
• 24 i 2004
• 30 i 2005

Design og kommunikasjon i digitale medier (HiO - årsenhet - 30 plasser)

• 189 i 2004
• 215 i 2005

For 2005 tilsvarer dette ca. 1,8 primærsøkere per studieplass.

• Årsstudiet i arkiv og dokumentasjon. Tilsvarer ca. 3 søkere per studieplass (57/20)
• Bachelorstudiet i medier og kommunikasjon (JBI, LU, EST, IU). Ca. 5,5 søkere per studieplass (228/40)
• Design og kommunikasjon i digitale medier (EST, JBI, IU): Ca. 6 søkere per studieplass (190/30)

Studietilbudet ved avdeling JBI beskrives nå som Journalistikk, bibliotek- og mediefag

For journalistutdanningen var tallene

• 993 primærsøkere i 2002. For alle journalistutdanningene: 1744
• 691 primærsøkere i 2003. For alle journalistutdanningene: 1568
• 871 primærsøkere i 2004. For alle journalistutdanningene: 1506

For HiO i 2004 tilsvarer dette ca. 11 primærsøkere per studieplass.

Kilder: Samordna opptak og HiO-nytt

Tredje studieår

• Fagbibliotek - 56
• Folkebibliotek - 37

VU-fagene (a 12 STP)

• Digitale dokumenter - 14
• Informasjonspolitikk - 8
• Informasjonsorganisering og kunnskapsforvaltning - 3
• Informasjonsøkonomi - 2

Valgfag 3. år

• Nettdesign - 32
• Film og video - 32
• Oversatt skjønnlitteratur - 28
• Øvrig nordisk litteratur - 23
• Lokalsamlinger - 16
• Musikkformidling - 16
• Organisering av kultur- og litteraturformidling - 15
• Musikkinformasjon - 13
• Videregående katalogisering - 13
• BOBCATSSS - 8
• Organisering av referansetjenester - 9
• Brukerstudier: kvalitative og kvant. metoder - 2